Q: Hvis min telefon går i stykker, kan jeg så hente mine data fra et centralt sted?
A: Nej, det kan du ikke, da alle data udelukkende opbevares på din telefon. Det gør vi udelukkende af hensyn til dig, så andre ikke har adgang til dine data. Til gengæld kan du maile pdf- rapporten til dig selv løbende, hvis du ønsker at opbevare den uafhængigt af din telefon.
Q: Kan jeg indstille MyStress til et andet sprog end dansk?
A: Ja, du kan vælge mellem dansk, norsk, svensk, engelsk og tysk. Det gælder også pdf-rapporten, og du kan løbende skifte mellem de fem sprog. Hvis du selv tilføjer symptomer og triggere, er det dog således, at de kun kan gengives i det sprog, du har skrevet dem i.
Q: Hvad viser smileyerne i kalenderen?
A: Munden på din smiley markerer graden af din belastning. Farverne hjælper dig til hurtigt at få overblik, når du kigger i kalenderen. Farverne viser, om du har været så belastet, at du har haft brug for coping, og i givet fald om copingen har haft effekt. En blå smiley viser, at du ikke har været belastet og derfor ikke har haft brug for bevidst at vælge copingtiltag. En grøn smiley viser, at du har registreret, at du har været belastet, men at du er lykkedes med at cope på en måde, der har fjernet dine symptomer. En gul smiley viser, at dine copingforsøg kun delvist har afhjulpet symptomerne, og en rød smiley viser, at dine forsøg på at håndtere belastningen ingen virkning har haft. En grå smiley betyder, at du har været belastet i løbet af dagen, men at du endnu ikke har registreret, hvilken effekt dine copingforsøg har haft.
Q: Kan jeg blive fri for påmindelser?
A: Ja. Tryk på de tre prikker øverst på app’en til højre. Her kan du vælge at sætte påmindelser på ’Fra’. Hvis du ønsker påmindelser, er det også her, du kan angive, hvor lang tid der skal gå efter din registrering, før påmindelsen skal komme.
Q: Er mine indtastninger i denne app tilgængelige for andre end mig selv?
A: Nej, dine indtastninger foregår kun på din mobiltelefon eller tablet. Dine indtastninger kan ikke blive delt med andre, med mindre du selv sender en MyStress-rapport til fx din nærmeste leder.
Q: Hvordan får jeg adgang til rapporterne, og hvordan kan jeg printe dem?
A: Øverst på app’en til højre er der et kalender-ikon. Tryk, og kalenderen kommer frem. Nederst på siden ser du en linje, som hedder ’Rapport’. Når du aktiverer den, kan du vælge, hvilken tidsperiode rapporten skal laves over, og herefter kan du sende rapporten via mail, eller se den på din mobiltelefon eller tablet. Da denne del af app’en ikke er gratis, forudsætter dette, at du har et godkendt login.
Q: Hvorfor kan jeg ikke få MyStress rapporten til at komme frem på min telefon?
A: Du skal først og fremmest bruge et godkendt login for at få adgang til MyStress-rapporten. Dette forudsætter desuden, at Adobe Acrobat Reader eller lignende er installeret på din telefon. Denne funktion er installeret på de fleste telefoner, og hvis den ikke er på din, kan du hente denne gratis på App Store eller Google Play Store.
Q: Kan jeg registrere flere overbelastninger på samme dag?
A: MyStress giver kun én smiley i kalenderen pr. døgn – men du kan rette din registrering op til alvorligere belastning, hvis du ønsker det, ligesom du kan tilføje yderligere symptomer, triggere og copingforsøg indtil kl. 24. Her vil app’en nulstille og tage fat på et nyt døgn. Hvis du ikke har registreret effekten af din coping, vil du blive bedt om dette, når du åbner app’en næste gang.