MyStress er udviklet for at tage stresssymptomer i opløbet, og for at du, som den nærmeste leder kan være den sparringspartner og medspiller, der kan forhindre, at arbejdsbetingelser og medarbejderens engagement og forventninger til sig selv medfører, at arbejdsbelastningen bliver skadelig.
Facts om MyStress
Når medarbejderne i din virksomhed eller afdeling bruger MyStress og deler deres registreringer med dig, får du et tydeligt billede af, i hvor høj grad medarbejderne er belastede. MyStress kvalificerer desuden den sparring og støtte, du kan give til den enkelte medarbejder. For at sikre at det sker på den bedste måde, er det vigtigt, at du er klædt på til dialogen om medarbejderens MyStress registreringer.
Det gør MyStress
- Stresssymptomer opdages tidligt, inden belastningen bliver skadelig
- Du bliver i stand til hurtigere at identificere og løse belastende forhold fx omkring organisering af arbejdet, arbejdsmængden, prioritering eller kompetenceudvikling
- Den enkelte medarbejder får overblik og kendskab til sin måde at reagere på og sin egen måde at håndtere belastning på
- Du kan understøtte medarbejderen i at udvikle sin måde at håndtere sin arbejdsbelastning på