MyStress

  • Om MyStress app’en
    • Sådan kommer du i gang
    • Til MyStress-brugere
    • Til dig som leder
    • Ofte stillede spørgsmål
    • Om MyStress rapporten
  • Mystress workshops
    • Lederworkshop
    • Medarbejder- workshop
    • Workshop for HR-konsulenter
  • Nyheder

Til MyStress-brugere

Når du downloader MyStress app’en på din mobiltelefon eller tablet, har du en effektiv og nem metode til at følge, om du er ved at udvikle stresssymptomer. I løbet af dagen registrerer du, hvis du føler dig overbelastet, og du markerer, hvilke symptomer dette giver dig.

App’en giver dig desuden inspiration til at vælge, hvordan du vil håndtere belastningen.

MyStress rummer en kalender, der løbende viser, hvilke dage du har oplevet at være overbelastet, og i hvor høj grad den strategi, du har valgt for at håndtere belastningen, har været virkningsfuld.

Hvis den virksomhed, du er ansat i, har købt login til MyStress

Når din arbejdsgiver har købt et login til dig, kan du desuden – når du ønsker det – via app’en få en pdf-rapport, der giver et fuldt overblik over udviklingen af din belastning i op til 6 måneder bagud. Din virksomhed kan købe et login til dig i forbindelse med at du deltager på en MyStress workshop.

MyStress rapporten rummer også en coping-profil, som viser, hvilke strategier til stresshåndtering, du bruger/ikke bruger. Coping-profilen er inspirator til at finde nye måder at håndtere belastning på.

MyStress rapporten er din – ikke virksomhedens, din chefs eller nogen andens. Det samme gælder dine registreringsdata. De er dine og ligger kun på din telefon eller tablet, indtil du vælger at sende rapporten via e-mail til dig selv eller andre. Det er op til dig, om du vil dele rapporten med andre, eksempelvis din chef.

Ønsker du at dele rapporten med din chef, eller fx en medarbejder i HR-afdelingen, så har I begge til gengæld et godt materiale at tale ud fra.

MyStress rapporten viser

  • Belastningssymptomer i perioden
  • Hvad har udløst symptomerne
  • Hvordan du har valgt at håndtere belastningen
  • Virkningen af din stresshåndtering

Hvis nu…

Du skal som bruger være opmærksom på, at du ved alvorlige stresssymptomer, selv har ansvar for at søge læge. MyStress fortæller dig ikke, hvornår det er påkrævet. Hvis du har spørgsmål vedrørende dit helbred, bør du altid søge læge.

Download app’en

Tryk på din platform, og du vil komme direkte til det sted, hvorfra du kan downloade til netop din telefon eller tablet.

Download Apple    Download Android